Den 29. august 1943 blev kystforsvarsskibet ”Peder Skram” sænket af sin egen besætning ved Holmen i København i forbindelse med, at værnemagten opløste det danske forsvar og politi. Senere på året hævede tyskerne skibet og slæbte det til Kiel, hvor det blev armeret med antiluftskyts og – under navnet ”Adler” - brugt som skoleskib og luftværnsskib i Kielerfjorden. ”Peder Skram”s fire 15 cm kanoner blev i 1944 opstillet på åbne betonbriske i batteriet 3./M.A. A. 518 ”Fanö Plantage” ved Pælebjerg.

Pælebjerg Batteriet på Fanø

Batteriet ligger i bakkedraget umiddelbart vest for betonvejen, der fører til skovlegepladsen. I dette område var der en stor koloni af måger, som imidlertid var forsvundet ved krigens afslutning. Kortet til højre angiver placeringen af batteriet i bakkedraget vest for skovlegepladsen. Den betonvej, der fører ind til skovlegepladsen, er også af tysk oprindelse. De få bunkere, der findes i området, er meget tyndskallede (ca. 40 cm) og har især været brugt som håndmagasiner i umiddelbar nærhed af kanonerne. Stillingens bevæbning og anlæg pr. 15. januar 1945 fremgår af nedenstående tyske indberetning: Bevæbning pr. 15. Januar, 1945:

4 stk. 15 cm kanoner (danske skibskanoner)
3 stk. 7,5 cm kanoner
3 stk. 2 cm ”Madsen” flak (danske)
2 stk. 8 cm morterer
1 stk. let maskingevær (italiensk)

Anlæg pr. 15. januar, 1945:
4 kanonplatforme (3 støbt)
1 ildleder (ikke støbt)
1 ammunitionsbunker, 180 m3 (ikke støbt)

Afstansmåler

Pælebjerg-batteriet var placeret i klitten umiddelbart vest for betonvejen, der fører ind til skovlegepladsen beliggende ved det stjerneformede vejkryds. Før 2. Verdenskrig var der en stor mågekoloni, hvor batteriet kom til at ligge. Efter krigen var mågerne forsvundet, enten fordi de ikke brød sig om forstyrrelsen, eller fordi deres æg blev spist af de tyske soldater. På Fanø var mågeæg meget eftertragtede, idet de stærkt gule blommer gav bagværk en god farve. 

 

Afstansmåler

På dette billede ses en såkald F-stand