Fanø Nord
Vejviser til marine flakbatteriet "Fanø Nord
Kør af Vesternasen, der ligger nord for Nordby - ud forbi Søfartsskolen. Efter at have passeret diget, holdes til venstre ud mod klitterne. Inden plantagen, drejer man til højre og umiddelbart herefter (inden flugtskydningsbanen) ligger batteriet på venstre hånd. Fra færgen tager det godt 10 min. på cykel. Til fods en halv time.
Omkostningerne til renoveringen og oprydning i Batteri Nord, hvor løbegange er gravet bredere, ståltrappe opsat i kanonbunker nr. 2 og nødudgang udgravet til ammunitionsbunkeren skyldes en donation fra det nu nedlukkede Museumcenter Fanø Bads Venner. Vi takker mange gange for denne flotte donation
Gennem hele krigen lå der et svært luftværnsbatteri i bakkedraget ud ad Vester Nasen på Fanøs nordspids, det såkaldte "Fanø Nord"-flakbatteri.
Sammen med tre lignende batterier omkring Esbjerg - ved hhv. Femhøje, Gjesing og Gammelby - var Fanø Nord batteriet et led i forsvaret af Esbjerg mod flyangreb. Desuden var flakbatterierne i aktion, når formationer af bombefly fløj til eller fra deres mål i Tyskland via ruter, der gik ind over Esbjerg- området. Beskydningen af de fjendtlige fly var undertiden så kraftig, at flakbatteriets beboelsesbarakker faldt sammen af rystelserne, som det for eksempel skete på Fanø i juli 1940.
- Fire bunkere af type Fl243 anlagt i trapez, hver med en 10,5 cm flakkanon under et 3 cm tykt panserskjold; til hver bunker blev der anvendt 650 m3 beton. Kanonerne var meget moderne og udstyret med automatisk lader, der også fungerede ved høj elevering. Den maksimale rækkevidde var 15,3 km i længden og 9,5 km i højden. Hver kanon kunne afgive 10-15 skud per minut.
- En ildlederbunker af typen Fl244 med en 6 m stereoskopisk afstandsmåler; hertil medgik 1120 m3 beton. Batteriet havde desuden en "Würzburg Dora" mølradar st'ende i klitterne mod sydvest.
- To ammunitionsbunkere af typen Fl246, hver til 1200 granater; betonforbrug 1500 m3 til hver. Det ser ud, som om loftstykkelsen er blevet forøget med 0,5m til i alt 2,5 m.
- En mandskabsbunker til 20 mand, type R622; hertil blev brugt 585 m3 beton. Denne bunker er beskadiget af sprængninger, formodentlig foretaget af skrothandlere efter krigen.
- En mandskabsbunker til 10 mand, type R621; 485 m3 beton. Med indvendig brønd.
- En lille sanitetsbunker af type R638 med indvendig brønd; 960 m3 beton anvendt. Den anvendes nu som udstillingsbunker.
- Tre mortér/maskingeværbunkere af type 69, der hver forbrugte 38 m3 beton. Foruden et maskingevær rummede disse en 81 mm mortér, der kunne dreje 360 grader, men som havde næsten fast højdeindstilling. Skudlængden varieredes ved at ændre granatens drivladning. På indersiden af kransen af den vestligste mortérstilling kan man stadig se billeder og tabeller påmalet væggene til at angive retning, afstand og nødvendig drivladning til forskellige fikspunkter i terrænet.
Hele stillingen var omkranset af en løbegrav, der også forbandt alle bunkere. Gennem disse løbegrave kunne granater bringes fra ammunitionsbunkerne til flakkanonerne under kamp. Løbegravene havde trægulve, og siderne var afstivet med træ og græstørv.
Omend der var plads til hele batteriets besætning i stillingens mange bunkere, boede mandskabet normalt i barakker i umiddelbar nærhed. Disse barakker var ret store og normalt omgivet af en jordvold til beskyttelse mod sprængstykker og ild fra håndvåben.
