Fanø søfolk fra 1939-46.
Fra krigsudbruddet og indtil overfaldet på Danmark 9. april 1940 sejlede danske søfolk en farefuld sejlads. 31. maj 1939 havde Tyskland og Danmark undertegnet en "ikke angrebs traktat", hvori det udtrykkeligt var fastslået, at selv om Tyskland skulle komme i krig med en hvilken som helst anden magt, kunne danske søfolk være ganske rolige - ingen tysk stridskraft ville forstyrre søfolkene i deres lovlige arbejde med at vedligeholde normale handelsforbindelser med de lande, som Tyskland evt. var i krig med.
Den 30. september 1939 blev damperen VENDIA torpederet af en tysk undervandsbåd, hvorved skibet gik tabt og 11 danske søfolk miste livet.
I perioden 30. september 1939 til 9. april 1940 mistede den danske handelsflåde 29 skibe ved krigsforlis og 367 danske søfolk omkom. De omkomne var dels fra danske skibe, og dels fra neutrale skibe fra andre nationer, der led samme skæbne som de danske skibe. Der var ved disse krigsforlis nærmest tale om mord, da skibene sejlede i lovligt ærinde uden at kunne eller måtte forsvare sig.
Den 9. april 1940 forandredes dette forhold. Danske skibe, der denne dag lå i allieret havn blev beslaglagt, mens skibe der denne dag var i søen, i løbet af dagen modtog 2 forskellige meldinger.
Fra dansk side lød ordren: Søg til neutral europæisk havn, fortrinsvis spansk eller italiensk havn. Tilføjelsen om spansk eller italiensk havn gjorde, at stort set alle dan¬ske kaptajner, var klar over, at det var tyskerne der stod bag denne ordre, hvorfor den kun blev efterkommet i meget få tilfælde.
